Hofteatret i fremtiden
Forankring og forandring

Hofteatret er fra 1767, hvor det blev bygget ind i den eksisterende bygning, som dengang rummede den enevældige konges rustkammer og nedenunder lå De Kongelige Stalde, hvor de ligger den dag i dag. Teatermuseet flyttede ind i 1922, efter at Hofteatret havde været lukket pga. brandfare siden 1881. Med 100 år på bagen skuer vi nu for alvor fremad:

For at sikre og styrke at Teatermuseet i Hofteatret kan leve videre og komme med os ind i fremtiden, både som historisk attraktion, som moderne museum, som levende scene og som kulturelt og socialt mødested, har Hofteatret været lukket siden foråret 2021 for besøg og brug. Ind er rykket et stort fondsfinansieret projektarbejde. Hofteatrets historiske interiører skal restaureres, de forældede installationer og faciliteter skal fornys, et helt nyt ankomstområde skal etableres i den gamle publikumstrappe og museets udstillings- og formidlingsaktiviteter og arragementsvirksomhed styrkes markant. Forarbejdet havde været i gang i et par år, og nu pågår det fysiske arbejde i Hofteatret med istandsættelse og restaurering dag for dag, uge for uge, måned for måned, indtil genåbningen, som forventes at kunne finde sted henne i sidste kvartal af 2024, og som vil blive lanceret i god tid forud.

Læs mere om det hele her længere nede på siden. Følg også projektarbejdet i Hofteatret her og Teatermuseets virke udenfor Hofteatret i lukkeperioden her, på Facebook eller på direktør Peter Christensen Teilmanns LinkedInprofil – eller endnu bedre: Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, så er du opdateret om Teatermuseets udstillinger og aktiviteter udenfor Hofteatret og de opdagelser, vi gør undervejs arbejdet i Hofteatret » tilmelding her

» Se fotografen Tine Beks fotos fra Hofteatret, da det stod helt tømt og tomt, og fra det løbende arbejde 

Kontakt og information 
Peter Christensen Teilmann, direktør i Teatermuseet i Hofteatret:
61677081  teilmann@teatermuseet.dk » se mere om Teilmann her

Pressebilleder
Per Romerdahl, Teatermuseet i Hofteatret: 24231580 perromerdahl@teatermuseet.dk

Teatermuseet i Hofteatret i lukkeperioden
Mens Hofteatret er lukket, bor vi hos vore kolleger i Nikolaj Kunsthal, som også er en af vore samarbejdspartnere i Københavns Kulturkvarter. Adresse og kontaktinfo:
Teatermuseet i Hofteatret
c/o Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
1067 København K
Vores kontor er åbent for henvendelse tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9-14:
info@teatermuseet.dk eller 61 48 25 78

TIDSPLAN OG LUKKEPERIODE
Arbejdet med projektet kræver, at Hofteatret er lukket for besøg og brug. I lukkeperioden vil museet være aktivt på andre fronter uden for Hofteatret, samtidigt med at vi løbende beretter om projektets gang inde i Hofteatret og forbereder os på genåbningen, som vil blive lanceret i god tid forud. Vi vil i det hele taget sørge for at være i live og tilstede på andre måder, også i andre sammenhænge og på andre steder. Teatrets historie kommer jo fra og hører til i hele landet, og det får vi nu en fornyet chance for at vise frem og fortælle om. Vi glæder os til det hele!

LINK VEDR. PROJEKTET

  • Program Kulturhaven (DK4) med Christian Have og Peter Christensen Teilmann fra juni 2021 om Teatermuseet i Hofteatret og projektet » se det her
  • Den2radio producerede i anledning af Hofteatrets 250 års jubilæum i 2017 programmet Hofteatret – magt, maskerade og musik.  » hør programmet her
  • Hofteatret fra 1767 til 2017 »Tidstavle
  • Fra bogen Hofteatret i tiden 1767-2017 »Patina og forfald – tingenes tilstand.
  • Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmanns artikel "Changes with consolidation and vice versa – the role of theatre museums in the development of Europe" undersøger, hvordan et moderne teatermuseum kan forny formidlingen af både den materielle og immaterielle kulturarv, som museet og ikke mindst dets bygning, her det 250 år gamle Hofteater, er et både traditionsrigt og levende udtryk for. Artiklen giver perspektiver på aktuelle udfordringer for teatermuseer og teaterhistoriske bygninger rundt om i Europa. Som det gælder for mange kulturinstitutioner, nye eller gamle, gælder det for teatermuseer og teaterhistoriske bygninger som fx Teatermuseet i Hofteatret: Bygningen og de fysiske, oftest fredede interiører er ofte både museets vigtige ’genstand’ og største barriere. » læs mere her
  • Slots- og Kulturstyrelsens opslag om projektet » læs mere her

OM DET NYE HOFTEATER – RESTAURERINGEN
Teatermuseet i Hofteatret er fyldt med liv, atmosfære og historier fra Hofteatrets mere end 250-årige og Teatermuseets mere end 100-årige historie. Men et kvart årtusind går ikke sporløst hen. De historiske interiører er nogle steder nedslidte og i forfald, i det skjulte, men i en sådan grad, at det med tiden vil tage magten fra patina og true brugen af huset. Det gælder også alt det, der ikke er historiske interiører: De eksisterende installationer er forældede. De seneste årtiers tilføjelser af bl.a. sceneteknik og skånegulv på scenen har i visse tilfælde skæmmet eller skjult arkitektoniske værdier og unikke detaljer. Faciliteterne for både personale og besøgende har længe ladet noget tilbage at ønske. De tekniske forhold og funktioner i brug af sal og scene trænger til modernisering. Og endelig har Teatermuseets udstillings- og formidlingsaktiviteter været i vækst gennem flere år, med en 20% stigning i besøgstal siden 2015, men lige så længe trængt til et resurse- og designmæssigt løft. »se Teatermuseet i Hofteatrets seneste årsberetninger her

Derfor har vi iværksat projektet Hofteatret – restaurering og formidling, der skal sikre og styrke Hofteatret for fremtiden. De historiske interiører restaureres nænsomt, installationer udskiftes, faciliteter fornyes, brug af sal og scene til kunstneriske aktiviteter o.a. styrkes markant og  museets udstillings- og formidlingsaktiviteter løftes – altsammen til glæde for fremtidens besøgende, oplevelsen af det mere end 250 år gamle teaterrum og den nutidige brug af huset. Bevaring gennem brug, brug gennem bevaring. Efter flere års forberedelse lukkede Hofteatret 1. marts 2021 og arkitekter, ingeniører, farvearkæologer, konservatorer, udstillingsdesignere, håndværkere m.fl. rykkede ind.

NYE FACILITETER
Udover restaurering af de historiske interiører, udskiftning af installationer og gennemgående istandsættelse tilføres Hofteatret en helt ny og diskret brandsikring. Og ikke mindst samles alle moderne bruger- og besøgsfaciliteter (reception, butik, elevator, garderobe, toiletter) fremover i et centralt og helt nyt ankomstområde, der starter på gadeniveau, ved buegangen på Christiansborg Ridebane.

NY FORMIDLING
Som en selvstændig del af projektet udarbejdes et helt nyt udstillings- og formidlingsdesign, som for alvor skal forny og løfte museets udstillinger og formidlingsaktiviteter. Centralt i projektet står fortællingen om dansk teaters aktualitet gennem 300 år og de spændende fortællinger om og fra Hofteatret gennem mere end 250 år, som hidtil har været godt gemt væk i vægge og interiører. Den del af projektet, der består af udstillings- og formidlingdesign, forestås af JAC Studios som totalleverandør og Dark Matters og For the love of Light som co-partnere – i tæt samarbejde med museet.

”JAC-konsortiets forslag er et modigt, moderne og ambitiøst udstillingsdesign, der samtidig viser en dyb og nænsom forståelse for Hofteatrets enestående historiske interiører og stemning. Med dem som vinder af Udstillingsprojektet” siger direktør Peter Christensen Teilmann, ”kan vi nu for alvor gå i gang med at løfte den udvikling, som Teatermuseet i Hofteatret har gennemgået det seneste årti, ind i vores tid og verdensforståelse. Hofteatret styrkes markant og konsekvent som en unik kulturhistorisk bygning og attraktion, hvor tre århundreders arkitektur-, kultur- og scenekunsthistorie – ja hele stedets ånd – viser sig som ikke før set. Og som teatermuseum får vi mulighed for at udfolde vores virke som et nutidigt museum i historiske interiører og med moderne publikumsfaciliteter, så vi kan give fortællingerne om Hofteatret og dansk teaters historie aktualitet og relevans videre til vores besøgende. Og ikke mindst kan vi med fornyet kraft fortsætte vores udvikling som et kulturelt mødested for stadig flere forskellige besøgende og brugere midt i Danmarks politiske og kulturelle, historiske og aktuelle magtcentrum, midt i Københavns Kulturkvarter.”

FINANSIERING
Projektet Hofteatret – restaurering og formidling realiseres i et tæt samarbejde mellem Teatermuseet i Hofteatret og Slots- og Kulturstyrelsen og med generøs fondsstøtte på 73,5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.  

Hofteatret

BAGGRUND
Hofteatret fra 1767 er mere end et kvart årtusinde år gammelt og Danmarks ældste teaterscene. Teatermuseet har ligget og levet i Hofteatret siden 1922 og er således snart 100 år gammelt og et af Danmarks ældste specialmuseer. Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane i en sidefløj til det første Christianborg Slot, der brændte i 1794. Men Hofteatret undgik branden og er nu en af de sjældne og eneste 1700-tals bygninger, man kan besøge og færdes frit i: Over det hele i salen, på den skrå scene, hvor bl.a. den unge H.C. Andersen har optrådt, på balkonerne og i de små loger, hvor bl.a. Frederik 7 og Grevinde Danner tilbragte mange aftener i 1850’erne – og hvor konger og dronninger, prinser og prinsesser sidder den dag i dag til forestillinger og koncerter.

Hofteatret blev skabt af den helt unge enevældige konge, Christian 7, i 1767 – og bygget direkte ind i kongens daværende rustkammer eller magasin for rustninger, mindre våben, seletøj mv., som hensigtsmæssigt lå oven på de kongelige stalde. Hofteatret blev skabt i tidens europæiske stil for hofteatre. Her blev der holdt maskeballer for magtens elite. Og Her havde Det Kongelige Teater sine elevskoler bl.a. for ballet, hvor en meget ung H. C. Andersen var elev.

I 1842, få år før Enevældens ophør, kom den knapt så unge Christian 8 til. Han omskabte og moderniserede teatersalen, både dets interiører og brugen af den. Salen fik det smukke og varme Guldalder-interiør, som stadig præger Hofteatret den dag i dag. Salens indretning blev samtidig moderniseret, så den matchede en ny tids offentlighed og teaterkultur. Som det første hyrede Christian 8 en italiensk operatrup, som var en vild modsætning til traditionen på Det Kongelige Teater. Hofteatret var nu blevet et offentligt operahus, hvor alle kunne komme, hvis de købte billet – og det gjorde de til fulde.

Hofteatret og teatermuseet er i det hele taget fyldt med historier og hændelser, der ikke bare fortæller om livet i Hofteatret, men i høj grad også om hvad der er sket uden for Hofteatret. I dag rummer hver lille niche i Hofteatret og hver genstand i Teatermuseets samlinger spor af Hofteatrets historie og af teaterkunstens beskæftigelse med verden uden for teatret. Man kan bevæge sig frit rundt i det mere end 250 år gamle teaterhus. Man kan se spor af det oprindelige rustkammer, sidde i de kongelige loger, kigge ind i de hemmelige siderum eller gå op på den scene, hvor Christian 7 selv og stjerner som H.C. Andersen i sin tid optrådte. Eller være tilskuer til forestillinger, koncerter, foredrag og alt mulig andet, som også gør Teatermuseet i Hofteatret til et nutidigt kulturelt mødested.

Men Hofteatrets installationer og inventarer har været nedslidte i mange år, og de smukke interiører trænger til istandsættelse og restaurering. Og ikke mindst lader publikumsfaciliteterne og formidlingsmulighederne meget tilbage at ønske. Derfor skal Hofteatret nu gennemgå en omfattende, men nænsom restaurering, foruden en altgennemgribende istandsættelse af installationer og faciliteter, foruden en markant fornyelse af museets udstillings- og formidlingsvirke.

Teatermuseet i Hofteatret er i dag i én og samme portefølje et moderne museum for teater og teaterkultur, Danmarks ældste teatersal og et kulturelt mødested. I alle tre henseender har vi i flere år kæmpet med nedslidte installationer og forældede faciliteter – alt det, der ikke er en del af de historiske interiører. Et kvart årtusind går ikke sporløst hen, ligesom årtiers ombygninger og installation af bl.a. centralvarme, el, sceneteknik og skånegulv på scenen har skjult eller skæmmet arkitektoniske værdier og unikke detaljer. Det skal en nænsom, men gennemgribende restaurering og modernisering i de kommende år rette op på. Hofteatret tilføres samtidig en helt ny og gennemgribende, men diskret brandsikring, foruden helt nye installationer (lys, lyd, varme) og ikke mindst betjenings- og brugerfaciliteter (reception, butik, elevator, garderobe, toiletter), som fremover samles i et centralt og helt nyt ankomstområde på gadeniveau. 

Ankomstområdet kommer til at ligge, hvor den nuværende store publikumstrappe befandt sig indtil marts 2021. Trappen var ikke en del af det oprindelige Hofteater. Rummet var oprindeligt en del af de kgl. Stalde og den arkitekturhistoriske oplevelse af interiørets oprindelige funktion styrkes også med det nye ankomstområde. Når samtidig de betjenings- og brugerfaciliteter, der hidtil har været placeret i den historiske forsal, trækkes ud og ned i det nye ankomstområde, så gives der samtidig mulighed for at styrke oplevelsen af, at Hofteatret, før det blev kongens teater, var et Rustkammer. For i forsalen ser man stadig de oprindelige rustkammer-interiører fra 1730’erne.

Det er sjældent i dagens Danmark, at man har fri og uhindret adgang til at besøge og opholde sig i bygninger og interiører fra 1700-tallet. Men det har man i Hofteatret. Den oplevelse styrkes, ikke bare i forsalen, men også i foyeren og ikke mindst inde i teatersalen, som simpelthen er bygget ind i det udenom liggende rustkammer. Især den store forsal og området omkring scenerummet præges den dag i dag af de oprindelige interiører og farver fra 1700-tallet, ligesom den store sal stadig er præget af den restaurering og ændring i interiør og farver, der blev gennemført i 1842. Overalt er der spor af det liv, der har fyldt Hofteatret til forskellige tider. 

Tidens tand har selvfølgelig gnavet, men detaljerne er stadig tydelige, nu fyldt med patina – det stille forfald i overfladen, der øger skønheden. Det gælder fx de smukke inskriptioner og signaturer, der er skrevet ind i forscenens vægge af skuespillere og andre. De er jo ikke en del af de oprindelige interiører fra 1700-tallet, men faktisk tilføjet graffiti fra 1800-tallet. Det ene med det andet er det, der giver Hofteatret sin helt specielle historiske atmosfære.

Men hvilken slags forfald skal beskyttes og bevares for eftertiden og med hvilken begrundelse – og hvilken slags skal ikke? Hvis man skal restaurere og renovere Hofteatrets historiske interiører af hensyn til eftertiden – hvad skal man så lægge vægt på, hvilke arkitekturhistoriske forhold skal så styre valget, og hvilke kulturhistoriske værdier skal gælde?

Et af de forhold man kan tage udgangspunkt i er, hvilke funktioner og formål, Hofteatret har i dag og skal have i fremtiden? Derfor arbejder Teatermuseet i Hofteatret også tæt sammen med både museums- og teaterverdenen, ikke bare i nærmiljøet i København, men i det øvrige Danmark, Norden og Europa. Det Europa, som er fyldt med historiske teatre uden museumsvirksomhed og ofte med stærkt begrænset adgang for publikum. Netop ved at være Teatermuseet i Hofteatret – og at have Hofteatrets interiører i sig selv som museets vigtigste ‘formidlingsgenstand’ eller fortælling – er der fri adgang til at opleve det, vi sjældent har mulighed for i dag: at færdes i og fornemme et historisk interiørs vingesus, et 250 år gammelt steds ånd. Hofteatret har gennem de seneste to årtier  i stigende grad været anvendt til en række vidt forskellige museums-, arrangements- og formidlingsfaglige aktiviteter. Nogle relaterer til Teatermuseet som museum, andre til Hofteatret som (historisk) teater- og scenerum, og andre igen til huset som historisk seværdighed og kulturelt mødested.

Uanset hvad Hofteatret bruges til, så er den største udfordring i forhold til bygningens enestående historiske og atmosfærefyldte interiører på én og samme gang at bevare dem over tid og at formidle dem her og nu, samtidig med at museets bredspektrede formål og aktivitetsniveau styrkes, foruden at de besøgende mødes med moderne brugerfaciliteter (toiletter, adgangsforhold mv.). Det vil utvivlsomt skabe de tidssvarende forudsætninger mht. publikumsfaciliteter og serviceringsforhold, der vil kunne løfte besøgstal og styrke driften. Først og fremmest vil projektet kunne løfte niveauet for brug og formidling af Teatermuseet i Hofteatret som et moderne museum og kulturelt mødested – og i særdeleshed af Hofteatret som historisk Hofteater og seværdighed midt på Slotsholmen.

Hofteatret