Teatermuseet i Hofteatret udgav 8. marts 2024 bogen Det skjulte Slotsholmen og den vide verden – skrevet af Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann.

Se og hør en virtuel udgave af Teatermuseet i Hofteatrets bidrag til Copenhagen Light festival 2024. Videoværket er produceret af kunstfotograf og videokunstner Tine Bek og lydsiden er en collage produceret af komponist og lydkunstner Hans Sydow.

Hofteatret undergår for tiden en omfattende, men nænsom restaurering, og når museet genåbner er det med et særligt blik for formidlingen af sammenhængen og samspillet mellem den materielle og immaterielle kulturarv i Hofteatret.

Fredag 5. marts 2021 slukkede vi for strømmen, slog alarmerne til og låste dørene for sidste gang. Tilbage lå Hofteatret helt og aldeles tømt for alt indhold, genstande og inventarer for første gang i 100 år, siden Teatermuseet flyttede ind i 1922.

Tag med på en 10 minutters rundtur ind i Hofteatret og se og hør lidt om de mange historier, som vægge og interiører gemmer på.

Der bliver højt til loftet i det 'nye' Hofteater, når vi åbner igen (nærmere om genåbningen følger i god tid forud) – ja, men det har der egentlig altid været. Faktisk siden huset blev bygget som en del af det første Christiansborg Slotsanlæg i 1730-40'erne.

Når Hofteatret åbner dørene igen (nærmere om genåbningen følger i god tid forud) vil man bl.a. kunne opleve 8 helt enestående, stedspecifikke og såkaldt binaurale lydfortællinger om personer og hændelser fra Hofteatrets lange og brogede historie.

Nyt og gammelt mødes på ny. De der hidtil har været på Hofteatret, har benyttet den imponerende trappe ved Christiansborg ridebane nr. 18. Trapperummet er ikke en del af det oprindelige bygningsinteriør og Hofteater. Trappen blev bygget ind i en sektion af De kgl. Stalde og der blev tilføjet små kontorrum over den.

Den internationalt anerkendte videokunstner Julie Born Schwartzs stemningsfulde film om Hofteatret og Teatermuseet i Hofteatret er nu tilgængelig online. Filmens varighed er 30 minutter, men kan sagtens ses i uddrag eller små bider.

"Fin blanding af indsigt, erkendelser, anekdoter og finurligheder, dejlige og meget varierede illustrationer", udtalte en læser om Hofteatret i tiden 1767-2017, skrevet af Teatermuseet i Hofteatrets direktør Peter Christensen Teilmann.