BAGGRUND
Hofteatret fra 1767 er mere end et kvart årtusinde år gammelt og Danmarks ældste teaterscene. Teatermuseet har ligget og levet i Hofteatret siden 1922 og er således snart 100 år gammelt og et af Danmarks ældste specialmuseer. Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane i en sidefløj til det første Christianborg Slot, der brændte i 1794. Men Hofteatret undgik branden og er nu en af de sjældne og eneste 1700-tals bygninger, man kan besøge og færdes frit i: Over det hele i salen, på den skrå scene, hvor bl.a. den unge H.C. Andersen har optrådt, på balkonerne og i de små loger, hvor bl.a. Frederik 7 og Grevinde Danner tilbragte mange aftener i 1850’erne – og hvor konger og dronninger, prinser og prinsesser sidder den dag i dag til forestillinger og koncerter.
Hofteatret blev skabt af den helt unge enevældige konge, Christian 7, i 1767 – og bygget direkte ind i kongens daværende rustkammer eller magasin for rustninger, mindre våben, seletøj mv., som hensigtsmæssigt lå oven på de kongelige stalde. Hofteatret blev skabt i tidens europæiske stil for hofteatre. Her blev der holdt maskeballer for magtens elite. Og Her havde Det Kongelige Teater sine elevskoler bl.a. for ballet, hvor en meget ung H. C. Andersen var elev.
I 1842, få år før Enevældens ophør, kom den knapt så unge Christian 8 til. Han omskabte og moderniserede teatersalen, både dets interiører og brugen af den. Salen fik det smukke og varme Guldalder-interiør, som stadig præger Hofteatret den dag i dag. Salens indretning blev samtidig moderniseret, så den matchede en ny tids offentlighed og teaterkultur. Som det første hyrede Christian 8 en italiensk operatrup, som var en vild modsætning til traditionen på Det Kongelige Teater. Hofteatret var nu blevet et offentligt operahus, hvor alle kunne komme, hvis de købte billet – og det gjorde de til fulde.
Hofteatret og teatermuseet er i det hele taget fyldt med historier og hændelser, der ikke bare fortæller om livet i Hofteatret, men i høj grad også om hvad der er sket uden for Hofteatret. I dag rummer hver lille niche i Hofteatret og hver genstand i Teatermuseets samlinger spor af Hofteatrets historie og af teaterkunstens beskæftigelse med verden uden for teatret. Man kan bevæge sig frit rundt i det mere end 250 år gamle teaterhus. Man kan se spor af det oprindelige rustkammer, sidde i de kongelige loger, kigge ind i de hemmelige siderum eller gå op på den scene, hvor Christian 7 selv og stjerner som H.C. Andersen i sin tid optrådte. Eller være tilskuer til forestillinger, koncerter, foredrag og alt mulig andet, som også gør Teatermuseet i Hofteatret til et nutidigt kulturelt mødested.
Men Hofteatrets installationer og inventarer har været nedslidte i mange år, og de smukke interiører trænger til istandsættelse og restaurering. Og ikke mindst lader publikumsfaciliteterne og formidlingsmulighederne meget tilbage at ønske. Derfor skal Hofteatret nu gennemgå en omfattende, men nænsom restaurering, foruden en altgennemgribende istandsættelse af installationer og faciliteter, foruden en markant fornyelse af museets udstillings- og formidlingsvirke.
Teatermuseet i Hofteatret er i dag i én og samme portefølje et moderne museum for teater og teaterkultur, Danmarks ældste teatersal og et kulturelt mødested. I alle tre henseender har vi i flere år kæmpet med nedslidte installationer og forældede faciliteter – alt det, der ikke er en del af de historiske interiører. Et kvart årtusind går ikke sporløst hen, ligesom årtiers ombygninger og installation af bl.a. centralvarme, el, sceneteknik og skånegulv på scenen har skjult eller skæmmet arkitektoniske værdier og unikke detaljer. Det skal en nænsom, men gennemgribende restaurering og modernisering i de kommende år rette op på. Hofteatret tilføres samtidig en helt ny og gennemgribende, men diskret brandsikring, foruden helt nye installationer (lys, lyd, varme) og ikke mindst betjenings- og brugerfaciliteter (reception, butik, elevator, garderobe, toiletter), som fremover samles i et centralt og helt nyt ankomstområde på gadeniveau.
Ankomstområdet kommer til at ligge, hvor den nuværende store publikumstrappe befandt sig indtil marts 2021. Trappen var ikke en del af det oprindelige Hofteater. Rummet var oprindeligt en del af de kgl. Stalde og den arkitekturhistoriske oplevelse af interiørets oprindelige funktion styrkes også med det nye ankomstområde. Når samtidig de betjenings- og brugerfaciliteter, der hidtil har været placeret i den historiske forsal, trækkes ud og ned i det nye ankomstområde, så gives der samtidig mulighed for at styrke oplevelsen af, at Hofteatret, før det blev kongens teater, var et Rustkammer. For i forsalen ser man stadig de oprindelige rustkammer-interiører fra 1730’erne.
Det er sjældent i dagens Danmark, at man har fri og uhindret adgang til at besøge og opholde sig i bygninger og interiører fra 1700-tallet. Men det har man i Hofteatret. Den oplevelse styrkes, ikke bare i forsalen, men også i foyeren og ikke mindst inde i teatersalen, som simpelthen er bygget ind i det udenom liggende rustkammer. Især den store forsal og området omkring scenerummet præges den dag i dag af de oprindelige interiører og farver fra 1700-tallet, ligesom den store sal stadig er præget af den restaurering og ændring i interiør og farver, der blev gennemført i 1842. Overalt er der spor af det liv, der har fyldt Hofteatret til forskellige tider.
Tidens tand har selvfølgelig gnavet, men detaljerne er stadig tydelige, nu fyldt med patina – det stille forfald i overfladen, der øger skønheden. Det gælder fx de smukke inskriptioner og signaturer, der er skrevet ind i forscenens vægge af skuespillere og andre. De er jo ikke en del af de oprindelige interiører fra 1700-tallet, men faktisk tilføjet graffiti fra 1800-tallet. Det ene med det andet er det, der giver Hofteatret sin helt specielle historiske atmosfære.
Men hvilken slags forfald skal beskyttes og bevares for eftertiden og med hvilken begrundelse – og hvilken slags skal ikke? Hvis man skal restaurere og renovere Hofteatrets historiske interiører af hensyn til eftertiden – hvad skal man så lægge vægt på, hvilke arkitekturhistoriske forhold skal så styre valget, og hvilke kulturhistoriske værdier skal gælde?
Et af de forhold man kan tage udgangspunkt i er, hvilke funktioner og formål, Hofteatret har i dag og skal have i fremtiden? Derfor arbejder Teatermuseet i Hofteatret også tæt sammen med både museums- og teaterverdenen, ikke bare i nærmiljøet i København, men i det øvrige Danmark, Norden og Europa. Det Europa, som er fyldt med historiske teatre uden museumsvirksomhed og ofte med stærkt begrænset adgang for publikum. Netop ved at være Teatermuseet i Hofteatret – og at have Hofteatrets interiører i sig selv som museets vigtigste ‘formidlingsgenstand’ eller fortælling – er der fri adgang til at opleve det, vi sjældent har mulighed for i dag: at færdes i og fornemme et historisk interiørs vingesus, et 250 år gammelt steds ånd. Hofteatret har gennem de seneste to årtier i stigende grad været anvendt til en række vidt forskellige museums-, arrangements- og formidlingsfaglige aktiviteter. Nogle relaterer til Teatermuseet som museum, andre til Hofteatret som (historisk) teater- og scenerum, og andre igen til huset som historisk seværdighed og kulturelt mødested.
Uanset hvad Hofteatret bruges til, så er den største udfordring i forhold til bygningens enestående historiske og atmosfærefyldte interiører på én og samme gang at bevare dem over tid og at formidle dem her og nu, samtidig med at museets bredspektrede formål og aktivitetsniveau styrkes, foruden at de besøgende mødes med moderne brugerfaciliteter (toiletter, adgangsforhold mv.). Det vil utvivlsomt skabe de tidssvarende forudsætninger mht. publikumsfaciliteter og serviceringsforhold, der vil kunne løfte besøgstal og styrke driften. Først og fremmest vil projektet kunne løfte niveauet for brug og formidling af Teatermuseet i Hofteatret som et moderne museum og kulturelt mødested – og i særdeleshed af Hofteatret som historisk Hofteater og seværdighed midt på Slotsholmen.
