bogomslag
Hofteatret 1767-2017

"Fin blanding af indsigt, erkendelser, anekdoter og finurligheder, dejlige og meget varierede illustrationer", udtalte en læser om Hofteatret i tiden 1767-2017, skrevet af Teatermuseet i Hofteatrets direktør Peter Christensen Teilmann. Bogen tager læseren med på en kulturhistorisk slentretur tilbage i Hofteatrets omskiftelige 250-årige historie, helt ned i arkiverne og ud i de skiftende tider og verdner, Hofteatret har været en del af og taget del i, placeret som det er midt på Slotsholmen, som en del af det første Christianborg Slot og dermed midt i magtens historiske og aktuelle centrum.

"Blad igennem denne bog, læs og bliv klogere af billeder og tekst på et særligt monument over dansk teater og på uerstattelig dansk arkitektur", skrev Gregers Dirckinck-Holmfeld i sin anmeldelse. "Få et sideblik på dansk historie mellem enevælde og demokrati, kik ind i dette hjørne af dansk kultur, der putter sig bag murene i den del af et Christiansborg, der overlevede de to storbrande, i 1794 og igen i 1884." » se hele anmeldelsen her

Hofteatret er pt. lukket pga. den mest omfattende, nødvendige og nænsomme restaurering nogensinde. Tilmeld dig Hofteatrets nyhedsbrev og følg med i det spændende restaureringsarbejde i Hofteatret og i Teatermuseets aktiviteter udenfor huset. » Du kan se en samtale med Peter Christensen Teilmann om projektet og museet  i programrækken Kulturhaven (DK4) om TMH her

"Alt dette og meget mere fortælles i denne fine jubilæumsudgivelse for den paradoksale institution", skrev historie-online.dk i deres anmeldelse. "For som direktør for museet, Peter Christensen Teilmann skriver: ”Det er en mærkværdig situation. Teatret er den måske flygtigste af alle kunstarter: ikke to opførelser af samme forestilling er helt ens. Museet er den måske mest kulturbevarende af alle kulturinstitutioner. Teatret er her-og-nu, museet er historisk distance.” Med stor overbevisning og succes søger Teatermuseet i Hofteatret at spænde over dette paradoks, ja, bruge det til sin fordel i en række spændende udstillinger og teaterforestillinger." » se hele anmeldelsen her

Den2radios Anne Eggen producerede i anledning af bogens udgivelse programmet Hofteatret – magt, maskerade og musik. » Hør programmet her

Historien om Teatermuseet i Hofteatret fortælles også i DK4s timelange portrætprogram fra 2017 – programmet er siden publiceret som podcast » hør programmet her

Hofteatret i tiden 1767-2017. 132 sider, hardback, rigt illustreret med grafisk design af Per Romerdahl. 100 kr. ved køb i Teatermuseet i Hofteatrets bogsalg (pt. lukket). Kan bestilles til forsendelse på info@teatermuseet.dk; pris inkl. forsendelse 175 kr.

Hofteatret i tiden 1767-2017 er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

ild i Christiansborg
Hofteatret på Christiansborg udefra