Holberg foredrag signaturbillede
Holberg gennem 300 år

I 2022 markeres 300-året for starten på det offentlige danske teater, skrevet og spillet på dansk. I den anledning lancerer vi et foredrag ved direktøren, Peter Christensen Teilmann med titlen: Holberg og dansk teater til tiden gennem 300 år – i ord, lyd og billeder.

Siden Holberg skrev og opførte Den politiske kandestøber på scenen i Lille GrønnegadeTeatret midt i København i 1722 har dansk teater været til tiden om tiden. Den politiske kandestøber var en brandaktuel komedie i 1722, på dansk og for et nyt dansk publikum midt i et nedslidt København og et enevældigt Danmark, hvor borgerne så småt søgte politisk indflydelse. Kandestøberen og de andre kendte Holbergkomedier har været spillet og fortolket løbende siden da – og bliver det stadig, bl.a. med Aarhus Teater og Christian Lollikes Erasmus Montanus, senest spillet i Holbergs fødeby Bergen i 2021. Holbergs komedier har gennem 300 år vist sig at have noget ved sig, der både synes eviggyldigt og samtidigt har potentiale til at slå ned på skiftende tiders samfunds - og kulturliv og sætte skarpt komisk lys på aktuelle tabuer og tendenser.

Peter Christensen Teilmann er forfatter af artikler og bøger om bl.a. Holberg og dansk teater og til daglig direktør for Teatermuseet i Hofteatret – kontakt 61677081 eller teilmann@teatermuseet.dk