Søndag 14. september lyste et af dansk teaters fyrtårne endnu mere op end normalt. Aarhus Teater fejrede sit 125 års jubilæum med en historiefestival en hel eftermiddag på teatrets store scene, midt i scenografien til Thomas Helmig Teaterkoncert. Blandt rækken af indslag bidrag Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, med et lille foredrag om de danske teaterinstitutioners spændende udviklingshistorie og Aarhus Teaters position som moderne landsdelsscene.
"Aarhus Teater åbnede med Erasmus Montanus for 125 år siden. Når det mere end 250 år gamle Hofteater åbner igen efter mere end fem års istandsættelse og restaurering sker det bl.a. med udstillingen Dansk teater til tiden gennem 300 år. Forest i den udstilling står også Erasmus Montanus – i Aarhus Teaters og Christian Lollikes iscenesættelse."