Hofteatret balkonen

LEJ OG BRUG

Hofteatret er fra 1767 og en del af det første Christiansborg Slot. Hofteatret udgør og rummer en enestående fortælling om kulturens og kunstens betydning for udviklingen af den politiske magt og offentlighed. I det nyrestaurerede Hofteater træder den historiske stemning bedre frem end nogensinde, samtidig med at de besøgende for første gang mødes med moderne faciliteter og et helt nyt lyd- og lysdesign, diskret indplaceret i de historiske interiører. Hofteatret er en unik location, en event i sig selv.

Kontakt for forespørgsler vedr. Leje og brug af Hofteatret: »Klik her og få vist mailadressen

Forsal og foyer

Hofteatrets store lyse forsal er et af de smukkeste, mest velbevarede og originale interiører, der stammer tilbage fra bygningens åbning i 1745 som rustkammer. Forsalen er blevet bragt tilbage til sin oprindelige bredde, loftshøjde og farvesætning, samtidig med at dens akustik og lyd- og lystekniske faciliteter er stærkt forbedrede. Forsalen og med den foyeren – den historiske garderobe – ind mod teatersalen kan anvendes på mange forskel­ lige måder: stående receptioner med let mad og drikke, talks, optrædener, samvær, networking mv.

Lej og Brug
Forsal - Lej og brug
Lej og Brug

Sal og scene

Hofteatrets smukke røde sal fra 1842 er blevet gennemrestaureret og tilført ny og flerfunktionel belysning, ikke mindst ved den store lysprismekrone i salens loft, hvor der ikke har været noget siden 1881. Scenerummet er både blevet restaureret og moderniseret, således at scenen nu fremstår med en historisk – barok – scenografi med nyt og moderne scenelys, samtidigt med at en ny forscene er skabt bag orkestergravsbrystningen, hvori der nu er indbygget helt ny lydteknologi. Sal og scene kan nu anvendes både som et traditionelt scenerum og som ét samlet rum med en række forskellige performative potentialer.

Sal og scene
Sal
Sal og scene

Balkon mod ridebanen

Den store og brede balkon ud mod ridebanen løber hele vejen hen langs Hofteatret og kan anvendes til forskellige formål: pausecafé, reception, samvær, networking mv. Balkonen har eftermiddags- og aftensol og udsigt til Københavns historiske skyline.

Hofteatret balkonen
Christiansborg ridebane
Hofteatret

Nyt ankomstområde

Hofteatrets ankomstområde er helt nyt og samtidigt er den historie, der har været gemt væk i mere end 170 år kommet frem fra væggene. Nu ses igen de snart 300 år gamle norske marmorsøjler fra det første Christiansborg Slotskompleks under det enevældige dansk-norske dobbeltmonarki – side om side med helt nye publikumsfaciliteter: butik, en lille café, garderobe, elevator og Slotsholmens fineste toiletter.

Indgang til Hofteatret
Hofteatret faciliteter
Hofteatret faciliteter

“En magisk og personlig aften i Hofteatret. Buffeten var udsøgt og vi blev på alle måder forkælede. Stemningen var helt speciel. Højtid­elig, historisk og samtidig hyggelig og fuld af summende snak og latter. Personalet på Hofteatret udviste et stort personligt engagement for at sikre en helt usædvanlig aften.” 
Elsebeth Finnick, Réunion des NAC

“En dejlig solskinsdag i maj holdt jeg min runde fødselsdag i Teatermuseets eventyrlige lokaler. Velkomst­ drinken blev serveret på museets balkon med sol og udsigt over København. Derefter myldrede vi alle ind i teatersalens dunkle, stemningsfulde belysning, hvor museets personale havde dækket smukke borde og stillet den valgte buffet frem. Der var magi og historisk vingesus i luften. Jeg havde valgt at blive underholdt under spisningen, hvilket stedet egner sig formidabelt til. Aftenen endte igen på balkonen med kaffe m.v. og sluttede af med, at vi alle stod og så fyrværkeri fra Tivoli. Et arrangement, som jeg sent vil glemme, og som jeg hele vejen igennem følte, var i de bedste hænder hos museets kompetente og venlige medarbejdere. Tak til alle for en enestående oplevelse.” 
Lise Friis