forsideudsnit
Det skjulte Slotsholmen

Det skjulte Slotsholmen – og den vide verden er skrevet af Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, og er en kulturhistorisk slentretur rundt på ‘Danmarks mærkeligste ø’, fra den ene plads til den anden. Slotsholmen er en ø midt i København – og meget mere end det. Det var her Danmarks nye konge, Frederik 10, blev hyldet i januar 2024. Hvad der sker her-og-nu på Slotsholmen, trækker ofte tråde tilbage i historien. Hvad der kan ses, er ofte forbundet med det der ikke kan ses.  

Det skjulte Slotsholmen – og den vide verden er fyldt med rigt illustrerede historier om Slotsholmens historie, der er fyldt med højdramatiske hændelser, ofte glemte og gemte, men ikke altid, som aktuelt med det nedbrændte Børsen. Mest af alt er Slotsholmen dog præget af mere eller mindre skjulte spor af det liv og de hændelser, der var og er på øen midt i den danske hovedstad – men som i betydning ofte rækker langt ud over øen og den historiske glemsel.

Gennem Slotsholmens lange historie og mange institutioner trækker en visionær kraft, der har haft og har betydning for Danmarks udvikling, og som ofte har fået ønsket om øget demokratisering og øgede krav til sikkerhed til at gå hånd i hånd. Aktuelt viser det sig i det store projekt om ’Fremtidens Folketing’. Visionen for projektet er ’at skabe nye og bedre rammer for et åbent, tilgængeligt og engagerende folkestyre’. Læs mere om Fremtidens Folketing her.

Man finder vej gennem bogen, som man finder vej, når man går rundt på Slotsholmen: fra plads til plads. Som hver enkelt plads kan besøges for sig, sådan kan hvert enkelt kapitel læses for sig. Og hvorfor ikke tage en guidet kulturel slentretur på Slotsholmen, se her.

omslagets forside

Det skjulte Slotsholmen – og den vide verden.
Hardback, 168 sider, rigt illustreret. Vejl. udsalgpris 150 kr.
Tegninger af Boris Boll-Johansen.
Grafisk tilrettelæggelse: Per Romerdahl.

bogomslag

Velskrevet fortælling, hvor der perspektiveres behændigt frem og tilbage i tiden, således at man får en god forståelse af stedets betydning. De mange kort og illustrationer gør bogen anvendelig som forberedelse til besøg. Bibliotekerens lektørudtalelse.

Teilmann har skrevet en blændende bog om Slotsholmen og tak for det. .. Denne bog er ret fantastisk for der kan ikke være en kvadratcentimeter på Slotsholmen, Teilmann ikke har haft igennem sin lup. Intet er overladt til tilfældighederne. Der er smukke illustrationer, der levendegør beskrivelserne af stederne. Kulturinformation

Læs introduktionen Det skjulte Slotsholmen – til læseren om bogen.

Læs kapitlet om Ild og brand fra Det skjulte Slotsholmen og den vide verden.